Sandra Bullock finder sammen med fotomodel

admin

9 år siden

|

04/09/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 51-årige "Agent Catwalk"-stjerne Sandra Bullock har holdt kortene tæt til kroppen, når det kommer til hendes kærlighedsliv. Men nu er det altså officielt, at hun danner par med den 49-årige model og fotograf Bryan Randall. Det bekræfter modellens bror overfor Daily Mail.

- Han er et rigtig godt sted lige nu, og jeg kan kun opmuntre ham, siger Kevin Randall, bror til Bryan Randall.

- Han er en badass. Det er hans liv, og jeg kan ikke gøre andet end at støtte ham, fortsætter Kevin Randall.

Bryan Randall begyndte sin professionelle modelkarriere i 1990'erne, hvor han blandt andet var model for Saint Laurent, Hugo Boss og i modemagasinet Harper's Bazaar. Senere er Bryan Randall vendt tilbage til de glittede sider i Harper's Bazaar i en fotoserie med Cindy Crawford i 2011.

Både Sandra Bullock og Bryan Randall har hver et barn fra et tidligere forhold. Sandra Bullock har den femårige søn Louis, som hun adopterede med sin eksmand Jesse James. Bryan Randall har en ældre datter, som går på college.

Den 51-årige skuespillerinde er blevet belønnet for sit arbejde med både en Oscar og en Golden Globe for sin hovedrolle i "The Blind Side". Hun har dog samtidig formået at inkassere en Golden Raspberry Award, også kaldet en "Razzie", som gives for det værste skuespil, for "All About Steve".

/ritzau/FOKUS