De var uadskillelige i seks årtier, og selv ikke døden kunne skille dem ad.
Den 7. februar døde 82-årige Floreen Hale på hospitalet i byen Batavia i staten New York. Ved sin siden havde hun sin alvorligt syge mand, og parret holdt i hånden til det sidste. Bare 36 timer senere døde hendes mand Ed Hale i en alder af 83 år.
- Han var en gentleman lige til det sidste og ventede på, at hun skulle tage af sted først, siger parrets datter Renee Hirsh til bloggen OrleansHub.com.
LÆS OGSÅ: 10-årig bortført for øjnene af naboer: Fundet død i kælder samme dag
Parret ved egentlig indlagt på to forskellige hospitaler og opholdt sig 55 kilometer fra hinanden, men da Floreen fik hjerteproblemer tog familien affære.
Ed blev i første omgang vurderet til at være for svag til at klare at blive overflyttet. Men de to hospitaler endte med at samarbejde om at opfylde hans sidste ønske, så parret blev genforenet.
Floreen og Ed mødtes for mere end 60 år siden til en fest. På det tidspunkt var den unge Floreen ved at komme sig oven på en alvorlig ulykke, som havde gjort hende til enke og også næsten taget livet af hende selv.
På grund af ulykken var Floreens forældre i første omgang imod, at hun skulle gifte med Ed, men han gav ikke op, og parret blev gift den 12. maj 1953. Siden kunne intet skille dem af, og altså heller ikke døden.
SE OGSÅ: Sendt fra himlen: Død kvinde giver rørende julegave til sin familie
Ed blev indlagt med nyresvigt og var ikke meget ved bevidsthed. Men to dage efter Floreen også var sendt på hospitalet, vågnede han pludselig op og sagde: "Jeg bliver nødt til at se Florren."
Hospitalet i Batavia ordnede en stue til parret, hvor de kunne ligge ved siden af hinanden hånd i hånd.
I torsdags blev Ed og Floreen Hale begravet ved en dobbelt ceremoni, hvor familie, venner og hospitalspersonale fulgte dem til graven.