De kender hende efterhånden godt - en drabstiltalt sygeplejerske fra Nykøbing Falster - og inden længe skal de afgøre hendes skæbne.
De tre juridiske dommere og seks nævninge har mødt hendes lille datter og hørt hendes far og kæreste fortælle. De ved, at hun og kæresten var ved at flytte sammen, og at de planlagde at få et barn. De ved, at hun for et par år siden mistede sin søster til kræft.
Og så ved de - med al tydelighed - at hun både var hadet og elsket af forskellige grupper af kolleger på det lokale sygehus.
Spørgsmålet er nu, om de også ved, om hun er skyldig eller ej. Om hun er en dødens engel. En seriemorder, der med fuldt overlæg forgiftede sine patienter med medicin i en syg stræben efter opmærksomhed.
Eller om hun omvendt er et offer for en betændt arbejdskultur. En kultur, hvor sygeplejersker mistænkte og bagtalte hinanden. Og hvor ikke kun den tiltalte, men også mange andre havde en temmelig lemfældig omgang med medicin.
Den 31-årige kvinde er tiltalt for at have dræbt tre ældre patienter og for at have forsøgt at tage livet af en fjerde. Et drab skal være sket i marts 2012, mens resten af forholdene er centreret om en enkelt nattevagt fra 28. februar til 1. marts 2015.
Den usædvanlige drabssag begyndte for tre måneder siden og har indtil videre strakt sig over 22 retsmøder.
Torsdag er parterne tilbage i retten, og denne dag har anklageren i sin afsluttende procedure hele dagen til at overbevise retten om den tiltaltes skyld, mens ordet tilfalder forsvareren på mandag.
I langt over 100 timer har den sorthårede og let buttede kvinde siddet på en kontorstol i venstre side af den store retssal A i retsbygningen i Nykøbing Falster.
Herfra har hun set det ene vidne efter det andet tage plads i vidneskranken for at fortælle, hvad de ved og tror.
Det startede skidt, da statistikprofessor Steffen Lauritzen fra Københavns Universitet i marts slog fast, at der statistisk set er en uomgængelig sammenhæng mellem antallet af dødsfald og sygeplejerskens vagtskema i årene 2011 og 2012.
I ugerne herefter fulgte en stribe kolleger, der forstærkede billedet.
Flere af vidnerne forklarede, at de ganske længe havde mistænkt sygeplejersken for at skade patienter. Påfaldende ofte, syntes de, fik patienter det dårligt og døde i den tiltaltes selskab, ligesom hun ifølge kollegerne virkede eksalteret og triumferende efter særligt dramatiske vagter.
Helt overbevist om den tiltaltes skyld er sygeplejerskekollegaen PL. Tidligt om morgenen 1. marts 2015 mener hun at have overrasket den tiltalte stående bøjet over en patient med to store sprøjter. Kort tid efter fik patienten respirationsstop og måtte genoplives.
Inden da var to andre patienter døde - ifølge politiet under så mystiske omstændigheder, at de begge i dag figurerer i anklageskiftet som ofre for manddrab.
Et af anklagemyndighedens problemer er imidlertid, at ingen har set den tiltalte indgive de dødelige indsprøjtninger.
Læs også: Drabssigtet sygeplejerske skal være fængslet indtil dom
På samme måde er det heller ikke lykkedes at finde dna eller fingeraftryk på den sprøjte, som en tidligere anklager ellers har betegnet som "gerningsvåbnet", da den højst usædvanligt rummede rester af netop de tre stoffer, der blev fundet i et af ofrene.
Hertil kommer, at en ekspert i medicinforgiftninger har sået tvivl om, hvorvidt patienterne overhovedet er ofre for en forbrydelse.
Toksikologen Kim Dalhoff henviste således til, at flere af patienterne i forvejen var tæt på at dø, og at mængderne af medicin i deres kroppe ikke nødvendigvis var dødelige.
Med afsæt i den forklaring ventes forsvarer Jørgen Lange at medgive, at patienterne muligvis har fået lige lovlig meget medicin. Men at det er sket som en konsekvens af travlhed og personalets manglende dokumentation, hvilket både den tiltalte og flere kolleger har omtalt som et generelt problem.
På den anden side ventes anklager Michael Boolsen at sætte sin lid til et andet ekspertvidne, professor i retskemi Kristian Linnet, som mener, at mængden af medicin i patienterne er så overvældende, at den næppe er givet ved en fejl, men for at slå ihjel.
Dommen ventes 28. juni.
/ritzau/
