Sådan sparer du kassen på dine bankprodukter

Sol Stoffregen

9 år siden

|

17/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du aldrig prøvet at forhandle priser med banken? Så kan du godt regne med, at du betaler for meget for dine bankprodukter.

Sammenligningssitet Samlino.dk giver dig derfor seks gode råd til at forhandle lån og renteniveau med din bank.

Fokuser på din økonomiske styrke
Inden du skal mødes med bankrådgiveren, kan du med fordel fokusere på dine stærke sider og din økonomiske styrke. Har du et godt og sikkert job? Er du god til at lægge budgetter? Har du sjældent eller aldrig overtræk på kontoen? Foregår de fleste af dine aktiviteter gennem Netbank, så du ikke trækker på bankens ressourcer? Eller ejer du noget af værdi, som banken kan få pant i?

Læs også: Pengeråd du IKKE skal lytte til

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, bør du fremhæve disse kvaliteter over for banken, da det øger din forhandlingsstyrke. Det samme gælder, hvis du har alle dine bankforretninger samlet det samme sted.

Sammenlign priser
En anden måde, hvorpå du kan øge din forhandlingsstyrke over for banken, er ved at sætte dig godt ind i markedet og prisniveauet. Det kan du gøre på diverse sammenligningssider for finansielle produkter, for eksempel på Samlino.dk, hvor der blandt andet sammenlignes priser på forbrugslån.

Arranger et møde med banken
Når du har fundet frem til dine finansielle styrker og har sat dig grundigt ind i markedet, kan du ringe til banken og arrangere et møde. Fortæl hvad du ønsker at tale om på mødet, og sørg for at komme til at tale med en der har autoritet til at træffe beslutninger.

Tag imod alle former for besparelser
Det kan godt være, at du får et afslag, men det betyder ikke, at du skal pakke dine ting sammen og tage hjem, uden at have opnået nogen besparelser. Det kan nemlig være, at banken ikke kan tilbyde dig en lavere rente på dit lån, men at de så i stedet kan tilbyde dig at fjerne særlige gebyrer eller lignende.

Man kan sammenligne det med at være ude at købe bil. Hvis du har svært ved at få forhandlet bilen ned i pris, kan du i stedet forsøge at få nogle ekstra dæk eller sikkerhedsudstyr med til prisen.

Læs også: Spar penge: 6 typer af skattefradrag du bør kende til

Mindsk antallet af udlåns- og indlånskonti
Har du mange forskellige indlåns- og udlånskonti, som du lige så godt kan samle? Gør det med det samme, så du undgår at betale unødigt meget i renteudgifter.

Følg op på dine bankaftaler
Sørg for at få alle de aftaler, du laver med din bank, skrevet ned. Følg desuden op på dine bankaftaler cirka en gang om året og tøv ikke med at genoptage forhandlingerne, hvis priserne er steget urimeligt meget. Føler du ikke, at forhandlingerne fører nogen vegne, skal du ikke være bange for at skifte bank.