Sådan kommer I billigere på ferie

Aller Media

10 år siden

|

26/07/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ



Ikke alle har råd til at købe store dyre rejser til udlandet på fine hoteller og med dyr vin, men det behøver ikke gøre ferieturen mindre sjov og spændende, skriver womansday.com.

 I kan sagtens komme på ferie, uden at få stress over de penge, det koster – få de bedste ferietips til billig ferie her.



Rejser I på camping


Når I skal ud og købe en campingvogn, et telt eller en teltvogn, så er det fristende at købe den sidste nye smarte model med lækkert køkken, smart toilet, ekstra soverum og meget mere. Men de ekstra ting kan ende med at koste jer mere, end det ville koste, hvis I boede på hotel. Hold jer derfor til en basismodel og drop det ekstra TV, der også koster penge, og brug i stedet tiden på kortspil eller boldspil.


Lejer I i stedet for at købe, så undersøg om der hører gryder, potter, glas, stole og andet med i udlejningen og sørg gerne for, at der gør, for så sparer I selv på den slags.

En mulighed er at leje et sted, der allerede står på en campingplads, for så sparer I på benzinen til transport. 

Kører I selv med jeres feriehjem, så sørg for at pakke let og tøm vandtanken, så sparer I på benzinen. Og find campingpladser, der er gode og rare, men ikke de dyreste.

Godt nok er det dejligt med flere pools, kiosk og legeland, men overvej om det er de ekstra penge værd.

Har du de rigtige skønhedsprodukter med til ferien?


Rejser I med fly


Hvis ikke I har købt en pakkerejse, så skal I købe jeres flybilletter cirka syv uger før tid, for bagefter stiger prisen. Nåde I det ikke, så drop panikken, for priserne falder gerne lidt igen et par uger før afgang. 



Mange steder skal I selv vælge pladser og mad til jeres rejse – overvej om I behøver det på jeres tur, for vælger I det fra, så sparer I penge. 



Hold ferie uden børne-bøvl


Rejser I på køreferie


Når I skal bestille værelser eller hoteller til turen, så kig efter særlige tilbud og tjek steder ud, der ikke nødvendigvis falder I jeres smag, men som er lidt billigere.

Overvej for eksempel om I kan gøre sådan, at I sover tre dage på nogle mindre gode hoteller, og to dage på et godt, så sparer I på pengene et par af dagene. 

Book gerne værelserne hjemmefra, men vent med at bestille bil, indtil I er sikre på, I kan afbestille igen uden ekstra omkostninger og tjek priserne først – spørg også om I kan betale forud, det kan ind imellem give en mindre besparelse.

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media