For danske virksomheder har det betydet nye begrænsninger på eksport af visse varer – især udstyr, der kan bruges militært.
Sådan er det gået
Alligevel er eksporten ikke gået i stå.
Det skriver TV 2.
Faktisk går salget i en overraskende retning, viser en ny analyse fra tænketanken Kraka.
Særligt eksporten til Ruslands nabolande er steget markant.
Det rejser spørgsmål om, hvorvidt sanktionerne reelt har den ønskede effekt, og om danske virksomheder risikerer at bidrage til omgåelse af dem.
En ny analyse viser, at eksporten af sanktionspålagte varer som radioer og radarudstyr er steget markant til lande som Armenien, Georgien, Kasakhstan, Tadsjikistan og Tyrkiet.
Før sanktionerne udgjorde den type varer mellem en og to procent af eksporten til de fem lande.
Nu ligger andelen mellem 9 og 21 procent.
Cheføkonom i Kraka, Ulrik Beck, kalder udviklingen bemærkelsesværdig:
"Der kan være gode grunde til, at eksporten til Ruslands nabolande er steget, men det er virkelig påfaldende, at eksporten af lige netop sanktionspålagte varer er vokset så meget," siger han til Politiken.
Risikoen for videresalg til Rusland er høj
Selvom det ikke er ulovligt at eksportere sanktionsramte varer til lande som Armenien og Kasakhstan, er det forbudt, hvis varerne ender i Rusland.
Erhvervsstyrelsen understreger, at virksomhederne skal være særligt opmærksomme på risikoen for omdirigering.
Ifølge styrelsen er risikoen størst i lande, der er medlemmer af Den Eurasiske Økonomiske Union – en gruppe, som blandt andet Armenien og Kasakhstan tilhører.
I perioden fra februar 2022 til marts 2025 har Erhvervsstyrelsen afsluttet 161 sager om mulige brud på sanktionerne. Ud af dem er ni sager blevet politianmeldt.
Udviklingen viser, at sanktioner ikke nødvendigvis stopper eksporten, men i stedet flytter den til nye veje.
