Sådan ender barnevogne som livstruende 'ovne'

Marie Milling

449 uger siden

|

10/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man ser ofte, at forældre dækker deres babys barnevogn til med en stofble, når de stiller den fra sig.

Men i sommervarmen er det en dårlig idé, siger Helen Lyng Hansen, der står bag brevkassen netsundhedsplejerske.dk.

Barnevognen bliver hurtigt meget varm, når åbningen er dækket til.

Søndagsavisen har lavet deres egne tests med forskellige stykker textiler som dække.

Testen viser, at der skal meget lidt til at få temperaturen til at stige

I deres undersøgelse stillede de en barnevogn ude dækket til ved 25 grader.

Læs også: Sygehus advarer patienter efter fund af farlig bakterie på fødegangen

Avisen skriver, at den ideelle sovetemperatur for både børn og voksne er imellem 16 og 20 grader.

Deres undersøgelse viste, at var barnevognen dækket til med en stofble så steg temperaturen til 33 grader på et kvarter.

Det er farligt både fordi, varmen bliver for høj, men også fordi der er en lavere iltcirkulation.

Og det er ikke sikkert, at forældrene bliver advaret, da barnet kan blive apatisk og derfor undlade at græde, selvom de får det skidt.

Hvis man pakker barnevognen ind i et regnslag ryger temperaturen op på 35, og selv et myggenet kan få temperaturen op på 32 grader.

Derfor lyder rådet, at man skal stille barnevognen i skyggen under et træ eller en parasol eksempelvis uden dække.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: