Sådan bliver vejret i denne uge: Vejrguderne har en overraskelse til danskerne

Sol Stoffregen

435 uger siden

|

15/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne sommer skriver sig ikke ind i historiebøgerne som den solrigeste og varmeste af slagsen. Blandingen af gråvejr, regn, blæst og sparsom sol har fået danskerne til at brokke sig og flygte sydpå i håbet om højere temperaturer. 

Men nu er der gode nyheder for dem, der trænger til lidt sol og varme - desværre bliver det gode vejr ikke hængende i evigheder - afslører DMI overfor Ritzau.

- Set over hele ugen bliver det en blandet landhandel. De første dage bliver meget pæne, hvor vi får en del sol og op til 23 grader, siger vagthavende meteorolog fra DMI, Janne Hansen til Ritzau.

Læs også: Derfor skal du ikke beholde dit festival-armbånd på for længe

Det er ikke kun ugens første dage, der viser sig fra sin pæne side, det gør weekenden også. Faktisk varsler DMI, at lørdag kan byde på en ægte sommerdag med op til 25 grader, men intet er sikkert, understreger Janne Hansen.

Modsat vil onsdag og torsdag  blive præget af et lavtryk, der giver regn. Mens fredag bliver en tør men lidt kølig sommerdag med 16-20 grader.

Juli blev den solfattigste måned siden 2011, og som om det ikke var nok, har juli også være koldere og vådere end gennemsnittet de seneste 10 år. 

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: