Sådan bliver du stalket på Facebook

Jens Simonsen

10 år siden

|

04/08/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Normalt deler vi kun vores facebookopslag med vores venner, men med få ændringer er det faktisk overraskende nemt for andre at få et indblik i det, vi deler med vores venner.

I Danmark bruger vi oftest dansk som vores foretrukne sprogindstilling, når vi er på Facebook, men ved få klik med musen åbner der sig mange flere muligheder. Ved at ændre sine sprogindstillinger fra Dansk til English (US) kan man pludselig bruge Facebook som en avanceret søgemaskine.

Se billeder af ekskærestens nye kæreste

Man kan for eksempel søge efter billeder af folk, man ikke er venner med, eller man kan søge efter jævnaldrende singler med fælles interesser i ens nærområde.

Læs også: Her er de 5 værste fejl, du kan begå på Facebook

Så hvis man vil finde billeder af ham den søde fra Tinder, den nye kollega,  ekskærestens nye kæreste eller barndomsvenner, så skal man blot skrive navnet på personen og derefter klikke én gang på facebooksøgefeltet, hvorefter en drop-down menu vil komme frem. Her klikker man blot på Photos of, hvorefter man måske er heldig, at der kommer hidtil utilgængelige billeder frem.

Singler i nærheden

Man kan også foretage en bredere søgning på eksempelvis singler i nærområdet. Det eneste man skal gøre er, at skrive men who are single and who live nearby. Måske er man heldig at finde drømmefyren.

En anden fordel ved sprogændringen er, at det bliver markant lettere at udforske sin musiksmag eller finde inspiration til film man kan se. Igen skal man bare klikke i Facebooksøgefeltet og gå på opdagelse i drop-down menuen.

Læs også: Sådan får du din egen hjemmebiograf for 0 kroner

Du ændrer sprogindstillingerne ved at trykke på pilen i højre hjørne af dit facebookvindue og klikker på Indstillinger. Under Generelt klikker du på Sprog og vælger English (US), hvorefter du trykker på Gem. Så er du klar til at gå på opdagelse i facebookuniverset, men husk, du kan altid skifte tilbage til dansk ved samme fremgangsmåde.

Hvis man i stedet tilhører dem, som ikke er så interesseret i at andre får udvidet adgang til ens aktiviteter, så er der stadig mulighed for at skærpe sine privatslivsindstillinger under kontoindstillinger.