For selvom selve rejsen til Marokko skulle koste 2.000 kroner mere end rejsen til Grækenland, er restaurant- og madpriser så meget billigere i førstnævnte land, at den totale feriepris ender på et lavere leje. Det viser beregninger, som Nykredit har foretaget for Søndagsavisen.
Nykredit har taget gennemsnitspriserne for leveomkostninger på en række populære feriemål, og selvom du tror, du allerede kender priserne der, hvor du altid har rejst hen, er det måske alligevel værd at nærlæse beregningerne.
- Det kan godt være, at du altid har givet 200 Baht eller Lira for en middag på dit stamsted i Thailand eller Tyrkiet, men den finansielle uro har betydet, at valutaen i begge lande er faldet voldsomt. Så mange steder får du ganske enkelt markant flere penge i den lokale valuta for dine danske kroner, end du gjorde sidste år, siger forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen til Søndagsavisen.
Tyrkiet er blevet 22 procent billigere for danskerne at spise og drikke i siden maj 2013, og Thailand er faldet 13 procent i pris i den periode på grund af nedgangen i valutakurserne. Og det kan faktisk blive til mange middage ekstra på feriebudgettet. Det viser tal fra Star Tour, der har undersøgt, hvor meget deres gæster faktisk bruger på mad og drikke under en ferie.
- En familie på to voksne og to børn bruger i omegnen af tusind kroner om dagen, siger salgsdirektør Stig Elling.
Men det er så vidt forskelligt, hvor meget man faktisk får for de 7.000 kroner i løbet af en uges ferie. For hvad du betaler 7.000 kroner for i mad og drikke i Danmark, kan du få det samme til for omkring 1.800 kroner i Algeriet eller 2.200 kroner i Tyrkiet, viser Nykredits beregninger over forbrugerpriserne på de populære feriemål.
Og har du mod på at rejse langt væk, er Indien det absolut billigste land at leve i. Under 1.200 kroner skal du hoste op med for at spise og drikke på samme niveau, som du kan få for 7.000 kroner i Danmark.
Så meget koster mad og drikke til en pris af 7.000 kroner i Danmark på følgende steder:
Indien
1160
Indonesien
1660
Algeriet
1830
Tunesien
1840
Thailand
1940
Egypten
1970
Tyrkiet
2200
Marokko
2270
Sydafrika
2470
Brasilien
2760
Portugal
3320
Argentina
3690
USA
4170
Spanien
4260
Tyskland
4470
Grækenland
4580
England
5490
Italien
5610
Frankrig
5710
Australien
5740
Sverige
5860
Norge
9560
Kilde: Beregninger foretaget af Nykredit for Søndagsavisen. Begge skal krediteres i grafikken/skemaet ved anvendelse af tallene.