- Det er en ret enkel historie. Tørt og solrigt.
Sådan lyder det fra DMI, da de bliver adspurgt om vejret de næste tre dage, og dermed fortsætter denne uges behagelige og solrige vejr.
- Det bliver ikke helt varmt, men mellem 20-25 grader med let til jævn vind, siger vagthavende meterolog ved DMI, Frank Nielsen, der kalder det en super weekend for de solhungrende danskere, der har måtte vente længe, før sommeren for alvor satte ind i år.
Der bliver dermed god mulighed for en tur i skoven, stranden og grillaftener, men sent søndag kan der dog komme nogle små skyer i horisonten.
- Søndag bliver lidt mere blæsende end de andre dage, og der kommer muligvis nogle få skyer i de sydlige egne, men ikke noget særligt, siger Frank Nielsen til Dagens.dk.