Russiske militante angriber proukrainsk demonstration

admin

10 år siden

|

02/05/2014

Dagens topnyheder

Proukrainske og prorussiske militante stødte fredag sammen i den ukrainske millionby Odessa, der ligger ved Sortehavet, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Mindst tre personer meldes dræbt og adskillige skulle være blevet såret under urolighederne.

Hundredvis af prorussiske militante iført hjelme og knipler angreb en proukrainsk demonstration hvor omkring 1500 mennesker deltog. Der blev angiveligt kastet med petroleumsbomber og brosten fra begge sider.

Politiet greb ind for at forsøge at stoppe kampene, hvilket efterlod adskillige sårede på begge sider.

De to parter er tidligere tørnet sammen i området, men det er første gang, at sammenstødene koster menneskeliv.

- Det var tydeligt, at den prorussiske side var meget veludstyret og velorganiseret, og at aktionen har været planlagt i lang tid, siger Dmytro Spivak, et lokal byrådsmedlem.

- Men jeg vil sige én ting til Vladimir Putin: Du kan godt glemme Odessa.

/ritzau/AFP