Rusland godkender Ukraine-afstemning

admin

10 år siden

|

12/05/2014

Dagens topnyheder

Ruslands regering siger, at den respekterer folkets vilje om løsrivelse, som det har udtrykt ved en folkeafstemning i Donetsk og Lugansk i det østlige Ukraine.

Folkeafstemningens resultat skal følges på en civiliseret måde og uden vold, hedder det.

- I Moskva respekterer vi folkets vilje i regionerne Donetsk og Lugansk og regner med den praktiske iværksættelse af folkeafstemningens resultat på en civiliseret vis uden gentagelse af volden og gennem dialog, lyder det i erklæringen fra Kreml.

Ukraines regering kalder folkeafstemningerne i de to østukrainske regioner søndag for en farce.

/ritzau/Reuters