Rusland frataget stemmeret i Europarådet

admin

|

10/04/2014

Dagens topnyheder

Russiske parlamentarikere er blevet frataget deres stemmeret i Europarådet, efter at to grupper af parlamentarikere havde underskrevet protester mod den russiske delegation som følge af Moskvas annektering af Krimhalvøen.

Den russiske delegation har 18 medlemmer.

Protesterne mod den russiske linje, der opfattes som værende i strid med Europarådets grundlæggende principper, førte til to resolutioner.

Den ene resolution, som kom fra briten Robert Walter, og som blev underskrevet af 74 medlemmer, "fordømmer uden forbehold" Rusland for dets krænkelse af Ukraines territorium.

Den opfordrede Europarådet til at genoverveje de russiske medlemmers akkreditiver.

En anden resolution kom fra den danske parlamentariker Michael Aastrup Jensen. Denne blev underskrevet af 53 medlemmer.

/ritzau/AFP