Rory McIlroy tæt på anden trofæ i træk efter brud fra Carolina Wozniacki

admin

10 år siden

|

09/08/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Golfspilleren Rory McIlroys håb om at vinde sin anden major i år, og den fjerde i karrieren, er styrket efter anden runde ved PGA Championship i USA.

Nordireren, der har spillet noget af det bedste golf i sin karriere de seneste måneder og senest vundet to store turneringer i træk, var et slag efter en trio af spillere på førstepladen, da fredagens spil gik i gang. Men efter en runde på 67 - fire slag under par - er McIlroy nu alene på førstepladsen i samlet ni slag under par.

- Virkelig glad for dagens arbejde - endnu en stor mulighed for at vinde en major denne weekend, lyder det fra McIlroy, som i juli vandt British Open.

Han sluttede af med to birdies på de sidste tre huller på den regntunge bane.

- Jeg kan ikke vente med at komme ud på banen i morgen og gøre det samme en gang til.

Lige efter følger amerikaneren Jim Furyk og australieren Jason Day, der præsterede dagens bedste runde med 65 slag. På de første otte huller lavede den 26-årige Day tre birdies og en eagle og rundede af med yderligere to birdies.

Jason Day skal gå lørdagens tredje runde med Rory McIlroy, der kan blive den første spiller til at triumfere i to majors i træk siden Padraig Harrington i 2008 vandt British Open og PGA Championship.

Finnen Mikko Ilonen klarer sig bedst af de nordiske spillere i feltet. Han er bare to slag efter McIlroy, mens svenskeren Henrik Stenson er fire slag fra førstepladsen.

Thomas Bjørn klarede ikke cuttet, og Thorbjørn Olesen er ene om at repræsentere Danmark i finalerunderne. Med 142 slag ligger han i par og det rækker til en placering som nummer 52.

/ritzau/Reuters