Ronaldo efter 0-4: Real Madrid bliver spansk mester

admin

9 år siden

|

09/02/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Real Madrid indkasserede klubbens største nederlag i mere end fire år, da det i weekenden blev til et 0-4-nederlag til mestrene Atlético Madrid i Primera Division.

Alligevel topper Real Madrid ligaen foran FC Barcelona og Atlético Madrid, og superstjernen Cristiano Ronaldo tror, at han og Real Madrid til sidst står med det spanske mesterskab i hånden.

- I min optik er vi et bedre hold end Atlético Madrid, og det burde vi vise på banen. Jeg er sikker på, at vi til sidst vinder mesterskabet, siger Ronaldo ifølge BBC.

Real Madrid topper Primera Division et point foran Barcelona og fire foran Atlético Madrid.

Kort efter nederlaget fejrede Ronaldo sin 30-års fødselsdag, hvilket kunne ses på de sociale medier.

Det har medført en del kritik af portugiseren - især i de spanske medier, hvor der skrives om uro i Real Madrid-truppen på grund af festen.

/ritzau/