Roma klamrer sig til guldhåb med sejr over Milan

admin

10 år siden

|

26/04/2014

Dagens topnyheder

Det er nok ikke realistisk at tro, at Juventus giver slip på den førsteplads i Serie A, som holdet sidder så solidt på lige nu.

Men Roma, der inden weekenden var otte point efter Torino-mandskabet, har endnu ikke opgivet håbet.

Med en 2-0-sejr over Milan fredag aften blev afstanden reduceret med tre point, og dermed kan Juventus, der også har Europa League at se til, stadig nå at få gummiben.

Miralem Pjanic åbnede ballet i første halvleg efter at have afdriblet 3-4 Roma-spillere, og Gervinho slog sejren fast efter pausen.

Nederlaget var Milans første efter fem sejre i træk, og dermed er chancerne for at se milaneserne spille europæisk næste år blevet mindre.

Det afgøres måske i næste weekend, når holdet hjemme på San Siro tager imod lokalrivalerne fra Inter, som lige nu sidder på femtepladsen.

For Roma var der tale om den niende sejr i træk, og holdet er på vej til en af seneste bedste sæsoner i mange år.

Andenpladsen er allerede sikker, og holdet har kun sat 20 point til indtil videre. Da romerne seneste blev mestre i 2001, blev der sat 27 point til undervejs i de 34 kampe, man spillede dengang.

/ritzau/