Med sin pickuptruck pløjede 16-årige Ethan Couch med høj fart ind i en gruppe fodgængere. Han var fuld og påvirket af valium, da han slog fire mennesker ihjel og kvæstede flere andre alvorligt.
Ulykken skete i byen Fort Worth i Texas i juni, og nu er det faldet en kontroversiel dom i sagen. Den unge dødsbilist risikerede 20 års fængsel, men slipper med en prøvetid på ti år uden at sidde én dag bag tremmer. Det skriver CNN.
Forsvareren hævdede, at Ethan Couch var offer for "affluenza." Et fænomen hvor børn, der vokser op med ekstrem forkælelse og luksus, uden at der bliver sat grænser, kan blive meget deprimeret.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Så hårdt er livet som ung og velhavende
Den forklaring købte dommeren, som gav forældrene skylden for Ethans opførsel, og i stedet for fængsel blev den 16-årige sendt på et luksus behandlingssted i Californien, hvor han blandt andet vil blive udsat for yogatimer og får en pool at boltre sig sig.
Forældrene har indvilliget i at betale 500.000 dollar om året for sønnens ophold.
Tilbage står de pårørende til ofrene og ryster på hovedet over dommen.
- Det får absolut ingen konsekvenser, hvad der skete den dag. Det primære budskab burde være, at penge og privilegium ikke kan købe retfærdighed i dette land, siger Eric Boyles.
Hans kone og datter blev dræbt af Ethan Couch, som hamrede ind i dem, da de var ved at hjælpe en bekendt, hvis bil var brudt sammen.
På ulykkesstedet opførte den 16-årige sig både hånligt og aggressivt.
LÆS OGSÅ: Mor kvæler sin 4-årige søn i Aalborg
- Jeg er skredet, sagde han blandt andet, da han forsøgte at køre derfra.
Ethan Couch har tidligere fået en bøde, da han blev stoppet af politiet med en bevidstløs og nøgen 14-årig pige i bilen. En episode, som ikke gav anledning til repressalier fra hans forældre.
Sammen aften som den voldsomme ulykke skete stjal han øl i et lokalt supermarked sammen med nogle venner.