Rig islænding vil flyve os til USA for 699 kroner

Lotte Sørensen

10 år siden

|

24/10/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra marts næste år flyver islandske Wow Air fra København til Boston, og fra juni til Washington, seks gange ugentligt. Begge ture via Rejkavik. En enkeltbillet kommer til at koste 699 kroner.

Det skriver business.dk.

Bag Wow Air står den islandske it-rigmand Skúli Mogensen. Han postede halvanden milliard kroner i selskabet for tre år siden, selvom han ingen erfaring havde i branchen på daværende tidspunkt.

Læs også: Sådan kommer I billigere på ferie

- Vi har modtaget alle godkendelser, vi har slots, licenser og nye fly på plads, så vi er klar med vores første flyvning over Atlanten den 27. marts, siger Skúli Mogensen.

De nye fly er to Airbus 321'er med plads til 200 passagerer hver. Mogensen håber at nå op på ni fly i 2016 og i alt seks destinationer i USA.

Dog betaler man kun for selve turen. Måltider, kaffe og baggage betaler man ekstra for.

- Blandt andet derfor kan vi holde priserne så lave, siger Mogensen.