Richard Ragnvald virker som sådan en pæn og ordentlig mand, når han står i sine lyse pressefolder og lirer dansktop-ørehængere af på scener rundt omkring i sommerlandet.
Men ‘Kære lille mormor’-sangeren kan også slippe tøjlerne - og lidt mere end det…
Det afslører han i et interview med Familiejournalen, der har spurgt, hvad dansktopsangerens pinligste øjeblik var.
– Det mest pinlige var, da jeg en sommer for mange år siden skulle optræde for en større forsamling i mine tynde hvide benklæder og hvide underbukser, lægger Richard Ragnvald ud.
Læs også: Kære lille… mormor? Efter 22 år skriver Richard Ragnvald også en sang til farmor
- Pludselig skulle jeg slippe en lille vind, som man jo skal engang i mellem, og så kan I måske tænke jer til resten, siger han, men tilføjer alligevel:
– Jeg gennemførte selvfølgelig min optræden i de hvide benklæder, men uden underbukser, og jeg var konstant bekymret for, om man mon kunne se igennem.
Så er kendte mennesker alligevel også bare mennesker.
Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: