Retssag mod populær sanger udsat

admin

10 år siden

|

22/04/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sangeren Chris Brown må vente lidt endnu på at få sin skæbne afgjort. Retssagen mod ham, som skulle begynde mandag, er blevet udsat til onsdag. Det skriver Daily Mail.

Sangeren er anklaget for at have slået en mand ned i Washington. Browns bodyguard, Chris Hollosy, er også anklaget i sagen, og han er årsagen til udsættelsen.

Bodyguarden Chris Hollosy er netop blevet kendt skyldig i overfaldet i en særskilt retssag, men hans advokat appellerede sagen. Nu er der tvivl om, hvorvidt han kan vidne i Chris Browns retssag uden at skade sine egne chancer for frifindelse.

Derfor skal anklageren i Chris Browns retssag og Hollosys forsvarsadvokat blive enige om, at Hollosy kan få en slags juridisk immunitet, så han kan vidne i Browns retssag inden hans appelsag bliver afgjort den 25. juni. 

Ifølge Brown og Hollosy slog bodyguarden manden efter, at han havde forsøgt at komme op i sangerens tourbus.

Offeret har dog en anden forklaring. Han påstår nemlig, at først Brown og derefter hans bodyguard slog ham efter, at han havde forsøgt at få et billede med sangeren.

Newspaq