Rema 1000 har solgt ris med glasstykker

admin

10 år siden

|

20/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du for nylig har købt en frossen risblanding i et Rema 1000-supermarked, er der fare for, at den indeholder små stykker glas.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Helt nøjagtigt er der tale om en risblanding på 600 gram påtrykt det såkaldte lotnummer "L 1312".

Produktet er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.

LÆS OGSÅ: Vådservietter giver livsvarig eksem: Nu trækkes produkter tilbage

Det er virksomheden Reitan Distribution A/S, der kalder produktet tilbage, efter at der er funder glasstykker i en pakke risblanding fra det pågældende parti.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der risiko for, at glasstykkerne kan forårsage skader i mundhule, hals, svælg og tarme.

Af den grund opfordrer styrelsen forbrugerne til enten at kassere produktet eller til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

/ritzau/