Fra 2018 skal detailhandlen i Danmark betale samtlige omkostninger til driften af dankort-systemet, og regningen vil i sidste ende havne hos forbrugeren.
Det mener Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, ifølge Berlingske.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogen, der går ud og sætter prisen på en æske Gajol fem øre op, fordi dankort-systemet ændres. Men over det lange løb er der jo kun forbrugeren til at betale, siger han til avisen.
Udgiften til driften af betalingskortet er på godt 600 millioner kroner årligt, men beløbet ventes at stige de kommende år, fordi der skal investeres i at udvikle kortet.
Hidtil er udgiften blevet delt ligeligt mellem banker og butikker, men parterne blev i maj 2013 enige om en ny aftale, som indebærer, at detailhandlen fra 2018 betaler hele beløbet.
Til gengæld skal pengeinstitutterne frem til mindst 2020 udstede og tilbyde dankortet til kunderne.
Detailhandlens årlige merbetaling fra 2018 kan løbe op i 400 millioner kroner.
Danske Erhverv tror også, at forbrugerne kommer til at betale for butikkernes øgede udgifter.
- Uanset hvordan man vender og drejer det, er der kun én til at betale. Og det er forbrugeren. Om man gør det direkte eller indirekte, kommer forbrugeren til at betale det, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i erhvervsorganisationen, til Berlingske.
Detailhandlen var nødt til at acceptere den nye aftale om at betale alle omkostninger. Ellers ville dankortet ikke overleve ifølge Berlingske.
Bankerne havde kun udgifter til kortet, og flere var begyndt at tale om at udfase det til fordel for udenlandske kreditkort.
Derfor havde detailhandlen kun et valg, ifølge Berlingske: Hvis dankortet skulle overleve, måtte forretninger og butikker afholde samtlige omkostninger selv.
/ritzau/
