Gymnasieelever skal ikke længere kunne vælge mellem en lang række studieretninger. De skal have et karaktergennemsnit på mindst 4 fra folkeskolen for at få adgang til gymnasiet, og så skal de undervises i matematik på mindst middelniveau.
Sådan lyder budskabet fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ifølge Berlingske.
Efter påske præsenterer ministeren sit udspil til en omfattende reform af gymnasiet. Der er ikke blot tale om justeringer, men om "en reel ny reform", skriver avisen.
Begrundelsen er, at alt for mange ender med et eksamensbevis fra gymnasiet, som ikke fører til de job, Danmark har brug for at få besat. Og så nytter det ikke noget, at gymnasiet udefra ligner en stor succes, som tiltrækker mange unge.
Et central element i udspillet er, at udvalget af studieretninger skal beskæres kraftigt. Regeringen vil skære de nuværende cirka 400 studieretninger på de tre gymnasiale uddannelser, STX, HTX og HHX, ned til knap 50 på landsplan.
- Rigtigt mange unge farer vild i deres valg af studieretning og ender med fagkombinationer, der ikke er adgangsgivende til et videre studie.
- Det skal gøres lettere for dem at se, hvilke uddannelser de forskellige retninger sigter mod, og hvad de forskellige fag giver adgang til, siger Ellen Trane Nørby til Berlingske.
Regeringens udspil kommer godt ti år efter den seneste gymnasiereform fra 2005. I det nye udspil vil matematik på mindst B-niveau være et krav på alle studieretninger. Elever med tre fremmedsprog kan dog undtagelsesvist nøjes med matematik på C-niveau.
- Matematik B er adgangsgivende til de fleste studier, siger Ellen Trane Nørby.
Matematikundervisningen skal desuden være mindre teoretisk. Der kan med fordel være mere fokus på, hvordan man bruger matematik for eksempel som sygeplejerske og i forbindelse med privatøkonomi, forklarer Ellen Trane Nørby.
- Matematik på B-niveau er i dag meget teoretisk, og der er rigtigt mange elever, der dumper. Derfor skal det nytænkes og være mere anvendelsesorienteret, siger hun.
/ritzau/
