Regeringen: Slut med alkohol i butikker

Mathias Nielsen

162 uger siden

|

14/11/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu varsles der restriktioner i nattelivet, som dog ikke er relateret til den nuværende situation med stigende coronasmitte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske drukkultur er sammenlignet med andre lande meget voldsom, og det har længe været debatteret, om man skulle lave restriktioner.

Enkelte gymnasier har lavet regler for maksimal promille med ankomst, samt måske helt udelukke alkohol på stedet.

Nu kommer Regeringen så på banen med tiltag, som skal skabe et bedre natteliv.

I et nyt udspil varsler regeringen nemlig restriktioner i nattelivet. Det gør man med det formål at skabe et tryggere natteliv for alle.

“Grundlæggende har vi vel alle sammen en interesse i, at der bliver drukket mindre, og at der ikke er den her meget heftige drukkultur, hvor folk kommer helt uden for sans og samling, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Politiken.

“Den kultur har også en relation til vold, som kan opstå, fordi folk simpelthen er for påvirkede,” afslutter hun.

Og hvad man vil så gøre? 

Regeringen foreslår blandt andet at forbyde salg af alkohol i butikker, som ligger tæt på natteliv.

Det er for eksempel kiosker omkring Jomfru Ane Gade i Aalborg, men også Gothersgade i København kan blive ramt, hvis foreslaget stemmes igennem.

Restaurationsvirksomheder i nattelivzoner, som vælger at holde åbent i samme tidsrum, skal også have autoriserede dørmænd eller vagter ifølge udspillet.

Derudover skal politiet have mulighed for at bortvise utryghedsskabende personer fra nattelivszonerne.

Forbuddet vil så gælde resten af aftenen og natten, og et brud vil føre til en bødestraf.

Der skal også være et forbud mod såkaldt paradekørsel, hvor personer, der eksempelvis kan have tilknytning til bandemiljøer, kører rundt i store biler.