De danske rederiers bidrag til samfundets værditilvækst var i 2013 på cirka 20-25 milliarder kroner.
Det skønner vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen på baggrund af de nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at rederiernes valutaindsejling satte rekord med 201 milliarder kroner i 2013, seks milliarder mere end året før.
- Vi har ikke regnet på det endnu, det er et større regnestykke, men udgifterne skal trækkes fra, og som det ser ud nu, vil det efter mit bedste skøn ligge på 20-25 milliarder kroner, siger Jan Fritz Hansen til Ritzau.
Tallet på de 201 milliarder er et brutto, og derfor skal udgifterne til at sejle rundt på verdenshavene trækkes fra før rederiernes egentlige nettobidrag til vækst og den danske velstand kommer frem i et nettotal.
Det er eksempelvis leje af skibe, brændstof, havnepenge og lønninger i udenlandsk valuta, der skal trækkes fra.
- Nettotallet varierer lidt, og er ikke så højt her efter kriseårene. Men årsagen til, at vi hæfter os ved bruttotallet er, at det viser lidt om omfanget af vores aktiviteter.
- Det er primært i sidste kvartal, at det er gået frem. Det lover meget godt, og er et signal om, at fragtraterne er steget på de forskellige markeder og at krisen er ved at lette for skibsfarten, siger Jan Fritz Hansen.
Nationalbanken analyserede rederiernes valutaindsejling i 2010. Med udgangspunkt i valutaindsejlingen i 2008 på 190 milliarder kroner så Nationalbankens økonomer tallene efter i sømmene. Da udgifterne var trukket fra, indsejlede rederierne 11 milliarder kroner.
Direktør i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen siger, at der ikke er grund til at tro, at forholdet mellem brutto og netto er væsentligt anderledes i dag, end da Nationalbanken regnede på tallene.
- Vi er i en situation, hvor der er langt færre danske søfolk og søofficerer om bord i skibene. Det taler for, at forholdet mellem brutto og netto er mindre, siger Lars Andersen.
Han peger på eksemplet med industrien.
- For industriens vedkommende måler man heller ikke på deres produktionsværdi, men på deres værditilvækst. Det er det bruttonationalproduktet (BNP) udtrykker og ikke brutto-omsætningen, siger Lars Andersen.
/ritzau/
