- Jeg kunne have slået Lars Løkke.
Sådan siger Venstres næstformand, Kristian Jensen, søndag til Politiken i dagene efter, at partiet var igennem et højst opsigtvækkende slag om, hvem der skulle være partiets formand og dermed kandidat til landets mest magtfulde embede, statsministerposten.
Men selvom alle tropper var opmarcheret og gået i stilling, blev slaget om formandsposten aldrig udkæmpet, da det kom til stykket.
Kristian Jensen afstod fra kampen, og derfor er der heller ikke den store troværdighed over dagens melding, mener politisk redaktør på Weekendavisen, Arne Hardis:
- Der er jo ikke meget troværdighed ved en mand, der går rundt i de rømmede skanser og omhyggeligt forklarer, hvordan han kunne have vundet kampen, siger han.
- Men når nu han har afstået fra at tage den kamp, så er den eneste måde at samle styrke over for baglandet på at understrege, i hvor høj grad han har ofret sig selv og sine karriereambitioner på partiets alter, siger han.
- Det er et forsøg på at gøre sig selv til et symbol på Venstres kollektive vilje, hvor man kan få indtryk af, at Løkke i høj grad kæmper for sig selv, mens Kristian Jensen så er den, der afstår for partiets skyld. Og det håbet han så at skaffe opbakning til, siger Arne Hardis.
Søndag siger en af Lars Løkke Rasmussens erklærede støtter, Martin Geertsen, til Berlingske, at "der ville være kommet en modreaktion fra os", hvis Kristian Jensen havde væltet formanden, og den debat er ikke uden risiko for Venstre, siger Arne Hardis og fortsætter:
- Grundlæggende er det vel meget sundt at få talt ud, når man lige har været gennem et meget, meget intenst opgør. Men de risikerer jo, at det løber dem af hænde, og de har jo lige besluttet at de ikke skal slås, og nu har de gang i en skyggeboksning. For offentligheden er det jo en lille smule underholdende.
/ritzau/
