Realityprogram i centrum af stort drama: Deltager død under optagelserne

Mathias Busekist

19 uger siden

|

15/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tv-produktionen vil hverken be- eller afkræfte, om dødsfaldet hænger sammen med de prøvelser, deltager udsættes for i programmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Realityprogrammet "Berget", som ruller over TV4's sendeflade, står i centrum af et chokerende dødsfald.

Onsdag bekræftede TV 4, at en svensk mand i 50'erne har mistet livet under optagelserne til programmet.

Politiet har ifølge Aftonbladet ikke mistanke om, at der skulle være sket en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet. Men dødsfaldet vil blive undersøgt.

Politiet har nemlig indledt en forundersøgelse og bedt om at få adgang til produktionens videomateriale.

Politiadvokaten Magnus Blomli, siger:

"Den afdøde var ude i terrænet lidt væk fra Kjøpsvik, hvor de havde deres base.

"Det er standard, når en person dør uden en klar dødsårsag. Vi har rejst til stedet og foretaget en undersøgelse der og talt med vidner, som er ansat i produktionen."

En helikopter fra beredskabstjenesten blev sendt til stedet.

I første omgang blev der påbegyndt hjertemassage, men mandens liv stod ikke til at redde.

Politiet vil nu foretage en obduktion for at fastslå dødsårsagen. Noget tyder på, at det var et hjertestop, men det skal politiet have bekræftet.

Reality-programmet 'Berget' handler om, at 15 ukendte svenskere dyster om at blive den første til at nå toppen af Stetind-bjerget - og dermed blive vinder af en stor sum penge. 

Undervejs udsættes deltagerne for både fysiske og psykiske prøvelser.

Svenske Expressen har spurgt TV4, om dødsfaldet hænger sammen med de prøvelser, deltager udsættes for i programmet. Til det svarer Kari Nyman, at man lige nu 'grundigt gennemgår alt, der er sket'.