Raul indstiller karrieren i november

admin

9 år siden

|

16/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den spanske fodboldstjerne Raul Gonzales - eller bare Raul - indstiller karrieren i november, når sæsonen er forbi for hans klub New York Cosmos, der spiller i USA's næstbedste fodboldrække, NASL.

- Min beslutning er, at jeg vil stoppe med at spille efter sæsonen. Jeg er fuldt fokuseret på at slutte stærkt af og hjælpe min klub med at vinde NASL-mesterskabet.

- At spille fodbold har været en stor del af mit liv i lang tid, og det er ikke nogen let beslutning at stoppe, men jeg ved, det er det rigtige tidspunkt, siger Raul.

38-årige Raul kan se tilbage på en lang og glorværdig karriere, hvor han med både arbejdsomhed og en masse mål har gjort sig til en levende Real Madrid-legende, selv om han som ungdomsspiller havde et kort ophold hos ærkerivalen Atlético Madrid.

323 gange nåede Raul at score for Real Madrid med hvem han også vandt Champions League tre gange samt seks spanske mesterskaber.

Efter tiden i Real Madrid fortsatte spanieren karrieren i tyske Schalke 04, før han droslede en smule ned og forud for denne sæson havnede i USA efter to år hos Al Sadd i Saudi-Arabien.

Fra 1996 og ti år frem spillede Raul 102 landskampe for Spanien og lavede 44 mål.

Målmageren har siden 1999 ved hver scoring kysset sin vielsesring i en ikonisk jubelscene.

/ritzau/