Råt og ærligt: Dansk tv-vært er blevet mor - deler billeder fra fødslen

Julie Møller

218 uger siden

|

23/10/2020
Nyheder
Tv-værten SIgne Vadgaard sender en stor tak til personalet på Hvidovre Hospital, der hjalp under fødslen. Foto: Google Maps
Tv-værten SIgne Vadgaard sender en stor tak til personalet på Hvidovre Hospital, der hjalp under fødslen. Foto: Google Maps
Tv-værten er blevet mor for første gang, og på Instagram deler hun et rørende billede fra fødslen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tv-værten Signe Vadgaard er blevet mor for første gang. Sammen med sin kone, Cathrine Gjørtsvang Vadgaard, blev de forældre til en lille pige i sidste uge. 

Det afslører sportsværten på sin Instagram. 

"For præcis en uge siden blev @cathrinegv og jeg forældre efter en til tider uoverkommelig fødsel, der var en meget større mundfuld, end jeg havde forestillet mig," skriver hun ærligt og fortsætter:

"Lige knap 48 timer fra vandet gik til vores datter så verden for første gang, skulle der gå - og det var mere end min krop kunne kapere."

Den sportsglade vært fortæller videre, at hun er et 'sportsmenneske', der har en vindermentalitet. Alligevel var fødslen en voldsom kamp.

"Jeg er sportsmenneske. Jeg vil gerne vinde. Det var den mentalitet, jeg gik ind til fødslen med. Alligevel følte jeg mig svag og lammet. Jeg forsvandt i smerten og kunne ikke være til stede alt i mens min krop rystede som om jeg var strandet nøgen på Nordpolen," berretter hun. 

Heldigvis endte de 48 timer lykkeligt, og både parret og den lille pige har det 'ok', skriver Signe Vadgaard i opslaget.

"Det mest grænseoverskridende"

Instagram bliver tit skudt i skoen, at mediet viser et glansbilledet af virkeligheden, men det gør værten op med. Det er et ærligt billede fra fødestuen, som Signe Vadgaard har valgt at dele. I teksten vil hun også gerne understrege, at det var en voldsom oplevelse.

"Hun (babyen) var ok. Vi er ok. Vi er lykkelige. Men av. Lad os også tale lidt om det, der gør ondt og er grimt og svært. For fødsel er uden sammenligning det vildeste og mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har oplevet," skriver hun inden hun afslutter med en tak til dem, der var med til at hjælpe undervejs.

"En gigantisk tak til det helt igennem fantastiske personale på Hvidovre Hospital, som også hjalp os med at komme ovenpå i dagene efter. Der var ingen hast med at få sendt os hjem. Som det bør være."