De føler sig ikke set og hørt, har ikke fået anerkendelse og har ikke oplevet, at andre har været glade for dem som mennesker.
Unge, der er vokset op med en følelse af ikke at "passe ind", er ifølge Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet, oftest dem der bliver ofre for manipulerende personer på kant med samfundet.
- Vi ser eksempler på, at grupperinger, der er i opposition til samfundet og lignende, forsøger at rekruttere de her sårbare unge ved at tilbyde dem en fælles kamp og fælles mål, siger Kuno Sørensen til Ritzau.
Den mekanisme kan måske være tilfældet i den verserende sag om en 16-årig pige, der er sigtet for at planlægge angreb på to skoler sammen med en 24-årig tidligere syrienkriger. Pigen har tidligere konverteret til islam og hyldet jihad på nettet.
Uden at tale om den konkrete sag, fortæller psykolog Kuno Sørensen, at det oftest er unge, der har været udsat for omsorgssvigt, der søger ind i de kriminelle miljøer for at skabe sig en identitet.
- Sådan et miljø vil typisk netop tilbyde dem anerkendelse og ros og give dem en vigtig rolle.
Det er særligt på de sociale medier, at mange teenagere starter søgningen efter nye anerkendende miljøer, fordi man igennem de sociale medier nemt kan finde folk med samme interesser.
- Men det betyder også, at man kan finde sammen med personer, der er rodløse ligesom en selv, eller nogle der tilbyder de rodløse svar på, hvad man så kan gøre, siger han.
Ifølge Kuno Sørensen kan det være tilfældigt, hvilke miljøer de sårbare unge støder ind i eller får kontakt til.
Men fællesnævneren for dem er "fællesskab" og tilbud om at blive betydningsfuld for en "mission".
/ritzau/
