Psykiatrifond: Gratis samtaler hjælper sårbare kvinder

admin

438 uger siden

|

01/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er endnu intet i forskningen, der kan forklare, præcist hvorfor kvinder har det så psykisk svært.

Men tal fra Psykiatrifonden viser, at halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år kæmper med psykiske problemer og bør hjælpes, lyder det fra Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden.

- Vi er nødt til at komme over den bekymring, der er for at tilbyde hjælp. Både vores egne erfaringer fra projekter og fra andre steder viser, at det er kortere forløb med for eksempel enkelte samtaler, der gør en forskel, siger han.

I 14 af landets kommuner kan man netop få gratis samtaler med en psykolog uden en henvisning fra en læge, og det kan være en måde at forebygge sværere psykiske problemer på, mener Michael Danielsen.

Han afviser ikke, at den store stigning antallet af kvinder med problemer også kan læses ind i et generelt stigende antal diagnoser i samfundet, men han mener alligevel, at tallene bør bekymre.

- Der mangler forskning på området. Der er så mange forskellige bud på, hvad det handler om, siger han.

Kvinderne med psykiske problemer er ifølge ham kendetegnet ved generelt at fremstå virkeligt velfungerende og klare sig godt.

- Det står bare i sørgelig og skarp kontrast til, hvordan de selv oplever det, siger han.

Den smule forskning, der allerede har været af kvinderens psyke peger ifølge ham blandt andet på de sociale medier, som noget der kan give kvinderne en følelse af ikke at være gode nok.

Men Michael Danielsen ser også andre forklaringer i samfundet.

- Den måde vi taler om ungdommen på, som værende er et forstadium til at blive en del af arbejdsstyrken. Det lader til, at det særligt er piger og de unge kvinder, der tager det til sig og får sådan en fejlfinder-kultur om, at de skal gøre alting rigtigt hele tiden, siger han.

/ritzau/