Når vi køber køleskab eller komfur, kan vi godt finde ud af at prutte om prisen. Men når bilen skal repareres, når vi er hos tandlægen eller træner i fitnesscenter, betaler langt de fleste regningen uden at forhandle om prisen først.
Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har lavet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- På forskellige markeder er der ret stor forskel på, om man som forbruger vil forhandle eller ej, siger Carsten Smidt, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Ritzau.
- Når danskerne køber hårde hvidevarer, forhandler de fleste om prisen. Og man kan se, at det faktisk lykkes for langt de fleste at få en bedre pris, siger han.
55 procent af dem, der har deltaget i undersøgelsen, har forhandlet om prisen på hårde hvidevare-markedet. Og det er lykkedes for 85 procent af disse at få bedre vilkår.
- Men når det handler om fitnessabonnementer, tandlæger og investeringsforeninger, er det kun hver tiende, der prøver at forhandle, siger Carsten Smidt.
- Forskellene kan være forbundet med tradition og kan skyldes, at der er en forventning om, at man ikke kan påvirke prisen på visse markeder.
Men selv i brancher, hvor man ikke umiddelbart skulle tro, at man kunne påvirke prisen, lykkes det alligevel for mange kunder, forklarer Carsten Smidt.
- For eksempel når folk køber investeringsbeviser, lykkes det for over 70 procent af dem, der forhandler, at få en lavere pris, siger han.
- De, der forsøger at forhandle, har en ret høj succesrate.
Især når det handler om tandlægebesøg, fitnessabonnementer, investeringsforeninger, pakkerejser og bilreparationer er danskerne altså tilbageholdne med at prutte om prisen.
Der er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen flere årsager til dette. Blandt andet er mange forbrugere tilfredse, hvor de er, de mener, at det vil være for besværligt at skifte, og kunderne vil gerne bevare et godt forhold til deres udbydere.
Men dermed kan mange danskere gå glip af en økonomisk gevinst.
- Hvis man ikke forhandler om prisen, kommer man til at betale en højere pris, end man ellers ville gave gjort, og det er skidt for privatøkonomien, siger Carsten Smidt.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:
/ritzau/
