En ny, provokerende video har set dagens lys.
Det er de to kunstnere KN og den iranskfødte kunstner og debattør, Firoozeh Bazrafkan der står bag.
I videoen smider Bazrafkan roligt alt tøjet, imens KN læser op af en tekst, der er taget fra Koranen.
Om videoen skriver KN på YouTube:
"Jeg har skabt dette performanceværk med Firoozeh Bazrafkan. Værket berører det omstridte spørgsmål om kvinders ret i til at optræde frit i henhold til Koranen og islam. Koranen pålægger kvinden at tildække sig og ikke blotte sit køn, hvorfor jeg har omskrevet to af koranens sura-vers til et digt, der i modsætning til de oprindelige vers plæderer for kvindens frihed og ret til at optræde som det hende behager."
Det er ikke første gang Firoozeh Bazrafkan påkalder sig opmærksomhed på provokerende vis. I marts heilede hun halvnøgen til nazi-sang, og i januar viste hun standup-komikeren Omar Marzouk sin længste finger under en debat i Deadline på DR2.
SE DEN KONTROVERSIELLE VIDEOEN HÉR: