Prins Henrik stikker af på sin fødselsdag: Får alligevel salutter for 73.000 kroner

Kristine Bugbee

441 uger siden

|

11/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prins Henrik fylder 82 år i dag og fejrer dermed sin første fødselsdag som pensionist. Men det bliver ikke i familiens skød eller til folkest hyldest.

Dronning Margrethes ægtemand har nemlig valgt at stikke af fra Danmark for at tilbringe dagen i Caix i Sydfrankrig, og derfor er han ikke hjemme til at opleve de salutter, som bliver affyret til ære for ham fra Kronborg Slot.

Ifølge tv2.dk vil der i dag blive affyret 27 salutter til en samlet værdi af 73.305 kroner. Eller små 2.715 kroner per skud.

Det er prisen for at fragte 36 soldater fra kasernen i Oksbøl til Helsingør i Nordsjælland, når man samtidig medregner omkostningerne for indkvartering, krudt og transport.

Og det hele sker altså uden, at hovedpersonen selv kan høre lyden og se røgen fra de dyrebare kugler.

Læs også: Dronning Margrethe overrasker med afsløring: Sådan skal hun fejre sit guldbryllup med prins Henrik

Lars Hovbakke Sørensen, som er historiker ved University College Sjælland, vurderer, at danskerne sandsynligvis vil blive sure over nyheden, selvom beløbet er lommeører sammenlignet med mange andre udgifter til kongehuset.

- Det er klart, at når man ser på, hvordan danskerne har reageret på nogle af de sager, der har været fremme, så må man også forvente, at en del vil tage dette ilde op, siger han til tv2.dk

Lars Hovbakke Sørensen tilføjer, at det er usædvanligt, at prins Henrik ikke er i Danmark på sin fødselsdag. Han minder dog om, at det ikke kun er prins Henrik, men hele kongehuset som institution, der bliver fejret ved salutering.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: