Der er ingen tvivl om, at danskerne er glade for Tv-programmer.
Boligprogrammer har for længst cementeret deres popularitet på dansk tv, hvor programmer som 'I hus til halsen' har vundet seernes hjerter.
Formatet, der kombinerer renovering med medmenneskelig hjælp, vender snart tilbage med en ny sæson, og denne gang får seerne en særlig nyhed at glæde sig til.
I den kommende sæson vil en ny, ung tømrer nemlig gøre sin entré og bringe ekstra energi til det populære DR-program.
Den erfarne håndværker Dennis Lindequist er fortsat en central del af programmet, men han får i et af afsnittene assistance fra den blot 18-årige tømrerlærling Chresten Nielsen fra Midtjylland.
Årsagen til det nye samarbejde skyldes DR's 100-års jubilæum, hvor en række danskere har fået muligheden for at medvirke i deres yndlingsprogrammer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Matias Brenø Olsson
For Chresten Nielsen var det en drøm, der gik i opfyldelse.
Som trofast seer af 'I hus til halsen' har han længe drømt om selv at være en del af projektet.
Sådan skriver
"Når jeg ser programmet, så får jeg bare helt vildt lyst til at hjælpe med. Jeg er selv i lære som tømrer, og når jeg ser, hvordan familierne reagerer på, at der er så mange folk, der gerne vil hjælpe dem, så bliver jeg bare så glad og får virkelig lyst til selv at være med," fortæller Chresten Nielsen i en pressemeddelelse fra DR.
Trods det nye ansigt i programmet er der ingen ændringer i kernebesætningen.
Dennis Lindequist er stadig en fast del af holdet sammen med ejendomsmægler Line Franck.
Den unge tømrerlærling medvirker dog kun i ét enkelt afsnit, som bliver sendt til marts. Dette afsnit markerer også sæsonpremieren på den nye sæson.