“Sidste afsnit af “Landmand søger kærlighed” ligger nu på TV2 play.”
Sådan starter den populære TV 2-vært Lene Beier et opslag på Instagram, hvor hun teaser for programmet, som hun selv er vært på. Herefter kommer hun med en god nyhed til de mange seere, der elsker at følge med i landmandslivet.
“Som nogle af jer allerede har set i snigpremieren, så laver vi en ny sæson til næste sommer,” skriver hun efterfulgt af en masse emojis med blandt andet hjerter, en traktor og en firkløver.
Folk er vilde med det
Nyheden om endnu en sæson er mange af Lene Beiers følgere på Instagram vilde med.
“Jubii! Endnu en sæson. Vi håber på, at der melder sig nogle flere kvindelige landmænd,” skriver en følger, mens en anden stemmer i.
“Det er det fedeste program ever. Også selv om jeg er en gammel (gift på snart 37. år) kone,” skriver en anden fan af programmet.
Der er også følgere, der håber på endnu flere afsnit i den kommende sæson.
“Øv jeg er ikke vild med, at det er det sidste afsnit. Næste sæson hepper jeg på, at I minimum laver 20 afsnit. Jeg er så vild med det her program, så jeg kan ikke få nok af det,” konstatere en af Lene Beiers over 98.000 følgere.
Men før der kommer en ny sæson, er der en vigtig ting, der skal være på plads, og det håber den smilende TV 2-vært, at hendes følgere vil hjælpe med.
“Hvis du er single landmand, eller hvis du kender en landmand, som savner en at dele livet med, så smut ind på TV2.dk og se, hvordan man melder sig til,” skriver hun.
Foto: Instagram @lenebeier