Populær bager gik konkurs: Nu åbner de igen

Emil Martesen

53 uger siden

|

11/12/2023
Nyheder
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Nu åbner de igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den historiske virksomhed P.A. Andersen & Sønner, bedre kendt som P.A. Brød, har indgivet en konkursbegæring til skifteretten.

Dette markerer afslutningen på en 124 år lang rejse, der altid har haft rod i lokalsamfundet.

"Det er med stor beklagelse, at vi har set os nødsaget til at træffe denne svære beslutning, som er gjort med et tungt hjerte," udtaler virksomheden i en pressemeddelelse.

P.A. Brød har hovedkvarter på Frostvej i Vejle Nord.

De har været en markant spiller i og omkring Vejle i bagerbranchen med otte bagerbutikker fordelt i Børkop, Bredballe, Erritsø, Vinding, Østerbro (Vejle), Bytorv Horsens, Meny Fredericia og Horsens.

Men efter at have erklæret konkurs den 27. november, er bageriet nu blevet reddet af den fynske forretningsmand Hemming Van, tidligere ejer af Daloon, sammen med familien bag virksomheden.

Det skriver Fyens.dk.

Denne redningsaktion betyder, at bageriet på Frostvej og fem ud af otte butikker i Trekantområdet genåbner.

Denne positive udvikling kommer i kølvandet på en svær periode for bageriet, som led under eftervirkningerne af corona-pandemien, energikrisen, stigende råvarepriser og tabet af en stor kunde.

Hemming Van, der også tidligere har ejet en del af brødfirmaet Easyfood, ser et stort potentiale i P.A. Brød.

Han lægger ikke skjul på, at virksomheden er hæderkronet og respekteret, og at den passer godt ind i hans andre investeringsplaner:

"Nu skal vi i første omgang have genåbnet bageriet og bageriudsalgene, og så får vi tid til at kigge virksomheden grundigt igennem i forhold til fremtiden", forklarer redningsmanden.

Familien bag P.A. Andersen & Sønner, som har drevet bageriet gennem fire generationer, vil fortsat have en aktiv rolle i driften af det nye selskab. Bagermester Kristian Andersen, fjerde generation i bagerslægten, udtrykker lettelse og taknemmelighed over at have fået Hemming Van som medspiller. Han fremhæver Vans stærke kompetencer inden for fødevarebranchen og værdier, der harmonerer godt med familiens.