Pop-ikon: Jeg er biseksuel

admin

|

10/04/2014

Dagens topnyheder

I 1970'erne hang der billeder af den smækre sangerinde med det blonde hår og den umiskendelige trutmund på drenges teenageværelser verden rundt. 

Nu afslører Blondie-forsangeren Debbie Harry, at hendes livs mest tilfredsstillende kærlighedsaffærer har været med kvinder. Det afslører hun i et interview med den engelske avis Daily Mail.

Den nu 68-årige sangerinde er nemlig biseksuel. Og selvom Harry i 16 år delte dobbeltseng med bandkollegaen Chris Stein, så er hun også svært begejstret for det kvindelige køn, fortæller hun Daily Mail.

- Lad os bare sige, at kvinder er mere sensuelle, siger hun til avisen.

Og selvom sangerindens længste forhold har været med mænd, så ser hun ikke efter køn, når nu leder en en fremtidig partner.

- Jeg har ikke nogen specifikke krav. Bare det er nogen, der har en god sans for humor og elsker sex. Hvad mere kan man bede om? siger hun.

Den amerikanske stjerne skød til tops med sit band Blondie i slutningen af 1970'erne med megahittet "Heart of Glass", og har siden hittet med blandt andet "Sunday Girl" og "Call Me".

Debbie Harry og bandkammeraterne i Blondie kan opleves på dette års Glastonbury Festival.

Newspaq