Københavns Politi er mandag aften talstærkt til stede i Tingbjerg, hvor der er blevet affyret skud.
Det oplyser Youseff Lharraki, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Vi har fået en anmeldelse om et skyderi på vejen Fuglegavl i Tingbjerg, og det er vi ved at undersøge, siger han.
Youseff Lharraki oplyser, at ingen er blevet ramt.
- Vi har heller ikke lavet nogle anholdelser, men vi er i gang med at arbejde på gerningsstedet, siger han.
Politiets arbejde betyder, at Fuglegavl er spærret af.
/ritzau/