Politiet melder ud efter tonsvis af anmeldelser: Tyvene går efter helt bestemte biler

Mathias Busekist

63 uger siden

|

30/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
På det sociale medie X, tidligere Twitter, har politiet advaret borgerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tyvene ser nu ud til at lede målrettet efter helt bestemte biler.

Handicapskilte ser således ud til at være blevet en favorit blandt tyvene, hvilket det voldsomme antal tilfælde, man har noteret i Købenavns Vestegn, vidner om.

"Jeg har ikke før oplevet, at der har været så mange anmeldelser på kort tid," kommer det fra vagtchef David Borchersen ifølge B.T.

Inden for det seneste døgn har Vestegnens Politi fået hele ti anmeldelser om tyveri af handicapskilte fra biler. 

Politiet har derfor meldt ud via et opslag på det sociale medie X, at man bør tage sit skilt med under armen, når man forlader sin bil. Det gælder selvsagt kun, hvis man ikke parkerer på en handicapplads. 

Vagtchefen kan videre fortælle, at det især er den sydlige del af politikredsen omkring Ishøj og Brøndby, som er særligt ramt. 

I løbet af sommeren kunne også Østjyllands Politi berette om en bølge af indbrud på biler med handicapskilte. På 2,5 måneder fik kredsen 16 anmeldelser om stjålne handicapskilte, hvor det i samme periode året før kun var to.

I en tredje politikreds, hos Nordsjællands Politi, var denne sommer også problemer med den type tyveri. 

De stjålne kort vil blandt andet kunne bruges de steder, hvor der ikke er parkeringskontrol.

Det gælder for eksempel i storcentrene Field's og Rødovre Centrum, hvor der ikke er p-vagter til stede.

Desuden er flere stjålne kort blevet misbrugt i Sverige, oplyser Danske Handicaporganisationer.

Den samlede ekspeditionstid på et nyt handicap-parkeringskort ligger på omkring to til tre uger inklusive forsendelse med PostNord.