Politiet leder efter forsvundet mand i hospitalstøj

admin

463 uger siden

|

10/01/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 66-årig mand, der lørdag aften forhold Holbæk Sygehus, er søndag kort før middag fundet i god behold.

Kun iført hospitalstøj gik manden kort før klokken 20 lørdag aften fra sygehuset. Han var indlagt efter en hjerneblødning og kan ikke orientere sig.

Da han ikke var fundet eller dukket op søndag morgen, bad Midt- og Vestsjællands Politi offentligheden om hjælp til at finde ham. Og det gav pote søndag formiddag.

- Den 66-årige blev fundet af en borger, der bemærkede, at han sad i en uaflåst bil på Elmevænget. Borgeren kontaktede straks politiet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse og takker alle for hjælpen i eftersøgningen.

Manden er nu indlagt på sygehuset igen, hvor det blandt andet skal undersøges, om han skulle have pådraget sig en lungebetændelse under det lange ophold udendørs.

/ritzau/