Politiet jagter mulig pædofil: Låste sig inde med børnehavebarn på toilet

Sol Stoffregen

10 år siden

|

17/07/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dagens.dk skrev tidligere i dag om en bekymret mor, Jannie Møller, der advarede forældre og pædagoger mod en mistænkelig mand, der først låste sig inde på et offentligt toilet med en lille dreng og siden tilbød andre børn at tørre dem i numsen og tage billeder af deres kønsdele. 

Episoden udspillede sig i går formiddages ved de gule toiletter på legepladsen i Frederiksberg Have i København, skrev Jannie Møller i en advarende opdatering på sin Facebook-profil.

Læs også: Mor advarer mod kendt park: Mand forsøgte at tørre børn i numsen og tage billeder af dem

Københavns Politis vagtchef Henrik Brix bekræfter over for Dagens.dk at have fået en anmeldelse af episoden. Og politiet rykkede med det samme ud til Frederiksberg Have, men manden var stukket af.

- Vi får anmeldelsen ved 9/9.30-tiden. Det er en pædagog fra en institution, formentlig en børnehave, der ringer og fortæller, at en mand er fulgt efter en af institutionens drenge, der skulle på toilettet, siger
Henrik Brix til Dagens.dk og tilføjer:

- Manden låser sig inde på toilettet med drengen, men pædagogen ser det, og griber straks ind og får døren åbnet i en fart, og så stikker manden af.  

Læs også: Kvinde idømt 10 års fængsel for sex med venindens tolvårige søn

Der skete ikke noget med drengen, som kun nåede at være få sekunder på toilettet med manden, ifølge Henrik Brix, som ikke kender til, at manden senere skulle have tilbudt børn fra et fritidshjem at tørre dem i numsen og tage billeder af deres kønsdele, som Jannie Møller har observeret.

Københavns politi leder efter manden, og de vil holde et ekstra vågent øje med Frederiksberg Have, hvor de vil patruljere hyppigt.

- Vi har ikke noget spor af gerningensmanden, det er som at finde en nål i en høstak. Det er desværre ikke unormalt for årstiden med den slags episoder, siger vagtchefen til Dagens.dk.      

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Henrik Brix opfordrer folk til at ringe til politiet, hvis de oplever noget lignende. 

Politiets signalementet af manden lyder: dansk mand, ca 170 høj, 25 år samt kommunefarvet og kraftigt hår. Jannie Møller oplyser, at manden havde indsunkne øjne, mørkeblå t-shirt og cowboysshorts der går ned over knæerne.