Politiet jagter gerningsmænd, der slog én ihjel med betonklods fra motorvejsbro: Ved du noget om disse sten?

K P

435 uger siden

|

21/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag morgen omkring klokken 4 bragede en betonklods ind igennem en personbil, der tilfældigvis passerede den bro, hvor klodsen blev smidt fra.

Læs også: Familie ramt af betonklods på motorvej - én er omkommet

I bilen sad en lille, udenlandsk familie, hvoraf en er død, et barn fik skrammer, mens den sidste er kommet alvorligt til skade. Nu skal gerningsmændene bag det tankeløse kast at stenen findes.

Derfor frigør Fyns Politi nu syv billeder (bemærk at alle syv billeder er at finde i billedgalleriet nederst i artiklen) af de sten eller betonklodser, som formodes at være blev smidt ned fra en bro over den fynske motorvej mellem afkørsel Blommenslyst og afkørsel Vissenbjerg.

Der er tale om to sten:

- Den ene sten er en brostenstype, der vejer 9,5 kg, mens den anden er en specialsten, som politiet meget gerne vil vide mere om. Den har en række karakteristika og en facon, som politiet håber, nogen kan komme med oplysninger om, skriver Fyns Politi således i en pressemeddelelse.

Der uddybes desuden følgende:

- Stenen måler 42 x 31 x 17 cm og vejer ca 30 kg. Den er skåret/støbt skrå i den ene ende. Den har en skrå afskåret kant på den ene langside. Desuden har den en cirka en centimeter fordybning formet som et 'L' på den ene side. 'L'et' måler 5 cm i højde og længde. På enden af stenen er der to riller, som tydeligt er skåret ind i stenen.

Hvis du ved noget om stenene eller har været i området og kan have set noget, bedes du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: