Politiet hyldes af tusinder for god værkstedshumor: Hvem savner dette koben?

Ninna Andreasen

453 uger siden

|

23/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En Facebook-opdatering fra Nordsjællands Politi går lige nu viralt og bliver delt i ét væk.

I opslaget efterlyser politiet ejeren af et koben, som “desværre” forsvandt, inden politiet kunne “give det tilbage til ham”.

- Vi er kommet i besiddelse af kobenet på billedet her, og vi vil meget gerne aflevere det til den rette ejer, som vi hermed efterlyser: Du var i en villa i Apperup onsdag aften i sidste uge omkring kl. 19.30, hvor du uanmeldt var på besøg. Du var åbenbart gået forkert, for da husets ejer hilste på dig, stak du af, men du tabte altså dit koben. Vi kom hurtigt til og satte efter dig gennem haver og hække. Vi gjorde vores bedste for at indhente dig, men du hørte åbenbart ikke, at vi råbte efter dig, og efter halvanden kilometer mistede vores hund færten af dig. Pokkers også!, lyder det i opslaget.

Nordsjællands Politi forklarer videre, at kobenet bliver sendt til undersøgelse for DNA-spor hos retsteknikerne.

- Vi vil jo så gerne finde ejeren til kobenet. Men hvis du sidder derude og savner dit koben, må du meget gerne møde op på din lokale politistation – det gør det hele lidt nemmere, som politiet forklarer.

I skrivende stund har det fået over 20.000 til at trykke på like-knappen, og mere end 3000 Facebook-brugere har delt det muntre opslag.

Læs også: Mistænksomme jyder opdager tegn på indbrud hos naboen: Da politiet ankommer, får de opklaringen serveret på et sølvfad

Vi må da håbe på, at efterlysningen af ejeren virker.

HITTEGODS: HVEM SAVNER DETTE KOBEN? Vi er kommet i besiddelse af kobenet på billedet her, og vi vil meget gerne...

Posted by Nordsjællands Politi on Wednesday, March 23, 2016

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: