En familietragedie har mandag rystet byen Balleyjamesduff i Co Cavan i det nordlige Irland. Her fandt politiet nemlig en familie på fem dræbt af knivstik i deres hjem.
Politiet blev kaldt til huset, fordi pårørende ikke kunne komme i kontakt med dem. Og det var et rystende syn, der mødte ordensmagten. Det skriver The Telegraph.
For da de træder ind i husets stueetage finder poltiet først ægtemanden Alan Hawe, der er skolelærer, og hans kone Clodagh døde.
Betjentene skyndte sig derefter op på husets første sal, hvor de blev mødt at synet af familiens tre sønner, som også var dræbt. Liam på 13 år, Niall på 11 år og den seksårige Ryan.
På trods af de uhyggelige fund fortæller politikommissær John O'Driscoll, at man ikke leder efter en drabsmand i forbindelse med drabene.
Læs også: Bilist kører forbi en skraldepose på landevejen: Får et chok, da hun ser den bevæge sig
Det menes nemlig, at der er tale om en familietragedie, hvor faderen efter at have dræbt sin familie har begået selvmord.
Der er tilsyneladende ikke brugt skydevåben men kniv i forbindelse med de tragiske drab
- Vi mener, at svaret er inde i huset, og at det mest sandsynlige scenario er, at en af personerne har taget de andres liv, sagde politikommissær John O'Disscoll på en pressekonference mandag ifølge The Telegraph.
Poltiet er nu i gang med tekniske undersøgelser af hændelsesforløbet i huset, ligesom obduktion af samtlige lig skal give et endeligt svar på årsagen til dødsfaldene.
Familien havde søndag været samlet med lokalsamfundet, og her havde inden mistanke til den tragedie, der skulle ramme familien dagen efter.
Derfor er politiet også på bar bund i forhold til et egentlig motiv til, hvorfor faderen har taget livet af hele familien
Den lokale skole, hvor Alan Hawe arbejdede og alle tre børn gik i skole, har efter drabene udsendt en udtalelse, hvor elever og kolleger udtrykker deres chok.
- Dette er en forfærdelig tragedie for familien, vores skole og vores samfund. Vi er dybt rystede over denne episode. Vores medfølelse og tanker går til den berørte familie og venner, står der i udtalelsen.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: