Politiet er lørdag aften rykket massivt ud til meldinger om spektakler i Kirke Hyllinge nordvest for Roskilde. En person er anholdt, men ingen er kommet til skade.
- Vi fik en anmeldelser om alvorlige spektakler på stedet, der havde karakter af husspektakler.
- Vi fik samtidig melding om, at der var afgivet skud på stedet med en pistol, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz.
Det fik politiet til at rykke talstærkt ud til Kirke Hyllinge.
- Vi har anholdt en person og har også fundet en pistol på stedet. Vi er nu i gang med at ransage, for at se, om der er mere, siger Lars Galasz og fortæller, at der ikke er nogle tilskadekomne.
/ritzau/