Politiet efterlyser morder på fri fod: Tag ikke kontakt til ham

Kamille Isaksen

52 uger siden

|

20/12/2023
Nyheder
Foto: Københavns politi / Shutterstock
Foto: Københavns politi / Shutterstock
Politiet efterlyser denne mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Politi har intensiveret eftersøgningen af 28-årige Entesham Younis, som er efterlyst for sin rolle i det dødelige skyderi på Christiania den 26. august 2023. 

Dette angreb resulterede i én dræbt og fire sårede, og nu efterlyser politiet ham via en pressemeddelelse

Entesham Younis, som er dansk statsborger med pakistansk baggrund, mistænkes for direkte deltagelse i skyderiet og menes at opholde sig i udlandet. Politiet advarer befolkningen om, at hvis man støder på Younis, bør man undgå direkte kontakt og i stedet øjeblikkeligt ringe til politiet på 112.

Foto: Politi

Politiets indsats er blevet yderligere intensiveret, idet de nu appellerer til offentligheden om hjælp til at lokalisere Younis.

"Det var et særdeles voldsomt angreb, hvor en person blev og flere tilfældige såret. Vi har flere anholdte i sagen, men beder nu om offentlighedens hjælp til at lokalisere Entesham Younis, som vi mistænker for drab og drabsforsøg. Hvis nogen kender hans opholdssted, skal man kontakte os med det samme," udtaler politikommissær Michael Klausen fra Københavns Politi.

Foruden opfordringen til at kontakte 112 ved direkte kontakt med Younis, beder politiet også om, at offentligheden ringer til 114 med yderligere oplysninger, der kan bidrage til at finde den efterlyste.