Politiet advarer: Dette må du ikke gøre på Facebook i påsken

Jesper Larsen

453 uger siden

|

20/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er påske og dermed har rigtig mange danskere flere fridage. 

Men inden du går til tasterne og fortæller hele verden om alle dine planer i påskedagene, så bør du tænke dig godt om, lyder det fra politiet. 

For påsken er højsæson for indbrud, og hvis tyvene læser med og kan se, at du ikke er hjemme, så risikerer du at komme hjem til et tomt hus. 

Er du væk hjemmefra, så lyt til disse råd:

Dit hjem skal virke beboet - ellers fristes indbrudstyvene til at bryde ind.

Derfor kan være en god idé at få naboen til at parkere sin bil i din indkørsel, tømme din postkasse eller bruge din skraldespand, mens du er på ferie.

Sørg for, at stiger og værktøj ikke står frit fremme på din grund, da det kan hjælpe tyvene med at komme ind i dit hjem.

Yderligere er det en god ide at lade belysning ved indkørslen/indgangen være tændt.

Indenfor anbefales det, at du sætter tænd/sluk ure på lamper og radioer/musikanlæg, så huset virker beboet.

Eftertragtede genstande, såsom iPads, bærbare computere, smykker etc. bør ikke placeres, så de er synlige udefra.

Skal du ingen steder i påsken, kan du med fordel hjælpe dine bortrejste naboer ved at sige “hej” til fremmede mennesker i dit nærområde.

Disse mennesker kan nemlig være tyve, som bliver stressede af at blive set og dermed risikere at blive genkendt på et senere tidspunkt, lyder det fra politiet, der desuden opfordrer alle til at tilmelde sig Nabohjælps-ordningen, der forebygger op til hvert fjerde indbrud. 

Det kan du gøre HER

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: