Lastbilchauffør Rodney Gibson havde lige fået en svær besked, da han for nyligt kørte ned af motorvejen i Bloomington i Indiana, USA:
Hans datter har brystkræft, og sygdommen ser ud til at have bidt sig fast og udvikle sig i den forkerte retning.
Med dét i tankerne, lagde Rodney ikke mærke til, at han lod frustrationerne påvirke sin kørsel, og han blev derfor taget i en fartkontrol. Det skriver ABC News.
Heldigvis var det betjenten Todd Durnil, der trak ham til side, og han kunne mærke, at der var noget galt: At Rodney ikke kun var ærgerlig, ked af det og sur over at være blevet stoppet, men at der var "noget andet" i vejen.
Betjent Todd Durnil lagde samtidig mærke til, at Rodney har en lille engel hængende på sin solskærm – en engel, som betjenten selv har derhjemme.
For at bryde isen, pegede han på den, forklarede sammenfaldet og sagde til Rodney, at de to i hvert fald havde én ting til fælles.
Læs også: Fattig mor troede hun fik en bøde af politiet - I stedet gjorde betjenten noget helt fantastisk
Det fik lastbilchaufføren til at bryde sammen i tårer og undskylde. Han fortalte Todd, at hans datter havde kræft på sjette år, og at det ser ud til, at hun ikke kommer til at overleve sygdommen.
- Jeg tænkte, at den her mand bare har fået nok, og at jeg ikke ville skrive ham en bøde eller en advarsel eller noget som helst, der ville give ham noget papirarbejde at bøvle med, siger Todd Durnil.
I stedet spurgte han, hvad han kunne gøre for Rodney. Begge mænd er religiøse, og Rodney bad derfor Todd om at bede en bøn for sin datter sammen med ham.
Betjenten gik over til det andet sæde, tog sin hat af, knælede ved bilen, tog Rodneys hånd, og bad med ham.
- Jeg håber, at alle andre, der hører om den her historie, er en person, der kan bede endnu en bøn for ham og hans familie, uddyber Todd Durnil.
Læs også: Politiet smadrer vindue i bilen for at redde en baby - finder noget helt andet
Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: